De fem bedste thrillerbøger fra 2021

Mørket er landet, og kulden er kommet. Derfor tilbringer mange personer flere timer indendørs, og det kan du også gøre med en god bog. Nedenfor kan du få fem anbefalinger til nogle af de bedste thriller bøger, som er kommet på gaden i 2021.

Never af Ken Follett

Den har ikke været på gaden i mange dage, men den har allerede trukket mange overskrifter. Ken Follett er vendt tilbage med sin første moderne roman i 10 år med titlen ”Never”.

I denne bog kommer vi tæt på en fiktiv kvindelig præsident af USA, som bekæmper en global krise, der potentielt kan føre til den tredje verdenskrig. I bogen er der alt fra terroristgrupper til CIA, samt det kommunistiske styre i Nordkorea. 

Vi kommer hele vejen rundt i den komplekse og gribende fortælling i ”Never”, som virker til at være uhyggeligt tæt på virkeligheden. Derfor kan det være en god ide at læse den allerede denne vinter.

Det Falske Vidne af Karin Slaugther

I Karin Slaugthers nye bog ”Det Falske Vidne” følger vi forsvarsadvokaten Leigh Collier, som endelig har fået et almindeligt liv, da fortidens spøgelser dukker op. Den kvindelige forsvarsadvokat får til opgave at forsvare en mand, som er blevet anklaget for at have voldtaget en person, og det er bestemt ikke tilfældigt at han har hyret hende til at være sin advokat. Læs den gribende historie, som Camilla Läckberg kalder for Slaugthers bedste bog til dags dato.

A Line To Kill af Anthony Horowitz

Man kan nærmest sige at hans navn er en lille smule uhyggeligt allerede. Forfatteren Anthony Horowitz står bag ”A Line To Kill” hvor han bruger humor og gys i bogen, som handler om et mord på en bogfestival. Personen mister livet ved at blive dræbt med en brevkniv, og det er nok til at give dig en ide om hvad denne bog handler om.

The Plot af Jean Hanff Korelitz

”The Plot” af Jean Hanff Korelitz handler om en mislykket forfatter, som stjæler et plot fra en anden skriver. Hele fortællingen er et litterært mesterværk, som både er et pragteksempel på hvordan man kan skrive en god thriller, mens det også er en mild advarsel til grønne forfattere om at de ikke bør stjæle ideer fra andre kreative sjæle.

Dream Girl af Laura Lippman 

Der er tale om en blanding af humor og gys i Dream Girl af Laura Lippman. Hele fortællingen går ud på at forfatter Gerry Andersen, måske er det efternavnet som først fangede vores opmærksomhed, er fanget i sin penthouse lejlighed. Her bliver han tortureret med breve og opkald midt om natten af en kvinde, som hævder at hun er den ægte heltinde fra Gerrys første bog, som også har titlen ”Dream Girl.”