Sådan kommer du over skriveblokade

Uanset om du skal skrive en stil, en opgave til universitet eller arbejdet, eller noget helt fjerde, kan du komme ud for en skriveblokering. Det kaldes også ”writer’s block” på engelsk. Heldigvis er du ikke den eneste, der kan komme ud for denne meget udbredte udfordring. Det betyder at der er flere løsninger, og dem kigger vi på nedenfor. 

Organiser dit arbejdsområde 

Skriveblokade kan nogle gange skyldes de omgivelser du arbejder i. Først og fremmest kan det fx være at du har svært ved at koncentrere dig, hvis du bruger for meget tid i det samme område. Det skal forstås som at hvis du sover, spiser og arbejder under det samme tag, kan det være udfordrende at tænke i nye baner.

Der kan også være distraktioner, som fører til din skriveblokering. Fx hvis du bliver forstyrret af dine samboer eller børn. Det kan også være at der er rodet og det kan også forstyrre dine tanker eller gøre det svært at koncentrere sig. 

Lyt til dig selv

Det er vigtigt at du lytter til din krop og dit hoved. Hvis du fx ikke nødvendigvis er en morgenperson, er det ikke en god ide at presse dig selv til at skrive tidligt om morgen. Har du modsat svært ved at skrive om eftermiddagen eller aftenen, kan det meget vel været forbundet med at du har et mere frisk hoved om morgen. I den forbindelse kan det være bedst at prioritere skrivningen som en af dine første opgaver på dagsordenen. 

Få hjælp fra Pomodoro

Det kan måske også hjælpe at prøve en ny teknik. Her er der mange universitetsstuderende og tekstforfattere, som følger Pomodoro-teknikken. Den går ud på at arbejde i 25 minutter ad gangen. Herefter bør du tage en pause på 5-10 minutter hvor du slapper af. Det vil sige at du ikke skal bruge din pause på at vaske tøj eller klare andre pligter. Meget kort fortalt kan denne teknik hjælp med at gøre opgaverne mere overskuelige. 

Giv dig selv plads til at fejle

Mange gange har vi svært ved at skrive, når vi lægger et pres på os selv. Men tror du at Tolkien skrev Ringenes Herre i et forsøg? Det er OK at skrive tekst og slette det igen. Prøv dig frem og begynd at skrive det. Ofte er det den bedste løsning til at komme igennem en skriveblokade. Glem de høje forventninger om at være helt perfekt, og giv dig selv plads til at blive bedre. 

Undgå at fokusere på problemet

Vi har skrevet en del om skriveblokering her, og faktisk kan det hjælpe at lade være med at fokusere på det. Hvis du tænker for meget på at du har en skriveblokade kan det i sig selv gøre det svært at komme i gang. Lad derfor være med at anerkende din ”writer’s block” og gå i gang med at skrive.